Praktik Og det blev oktober… og ganske få dage inde i den smukke efterårsmåned måtte jeg give op. Jeg var atter udbrændt, selv om jeg havde været tilbage fuld tid på mit job i blot 6 måneder. Jeg græd, når jeg ankom til arbejde, jeg følte mig fanget og kunne ikke se mening med arbejdet eller mig. Jeg blev usikker, træt og ked af det. Og jeg sløsede mere og mere med mine opgaver og prøvede at slippe afsted med så lidt som muligt. Og så sygemeldte jeg mig heldigvis. Min mand skubbede mig blidt til lægen, som ikke var i tvivl om at jeg var meget stresset. Jeg var faktisk deprimeret. Og jeg blev medicineret i november. Behøver jeg sige, at det har været en lang, stille vinter, med lange dage i sofaen, gemt fra verden, mens jeg lærte at trække vejret igen. Lærte at mærke igen. Lærte at leve igen. Lidt efter lidt. Alt motivation og lyst var væk. Jeg havde kun lyst til intetsigende tv om franske slotte og havefornyelse og beliggenhed på boliger og chokolade og kaffe og ro. Så jeg ...
