Meditation - tilbage til rødderne

Der tages store beslutninger i vores hjem for tiden. Der tages livtag med virkeligheden. Længe har både min Bjørn og jeg følt at vi gled fra hinanden ind i hverdags trummerummen og væk fra gnist og sjov og alt det, som var dejligt.
Vores drømme gled fra hinanden.
Det er jo sådan at det sker lidt en gang i mellem - et par uger eller en måned, hvor noget andet fylder. Men for os har det stået på i over et år. Og nu er jeg atter sygemeldt. Stress og ubehag fylder mig. Jeg har brugt 6 år på at være syg on and off - og på at prøve at finde en balance hvor jeg kan være. Hele tiden, hvor jeg ikke vælter så snart vejen bliver ujævn. Jeg har ledt efter et liv hvor det føltes godt at være mig - også når jeg ikke havde fri.

Kender du den der reklame som mange coaches sender ud: Drømmer du om et liv, du ikke behøver holde ferie fra? Den findes i mange variationer. Og i lang tid har jeg tænkt at det ikke findes. Jeg har kæmpet. Og det er jo det man gør. Og sådan set gør jeg det stadig. Men jeg bliver nødt til at finde det liv.

Og for mig bliver det nødt til at være anderledes denne gang. Jeg kan ikke sætte alt ind på at handle som jeg plejer, og bare prøve hårdere, indtil jeg falder sammen. Så nu starter jeg her. I min sofa. Mens jeg venter på at høre fra min læge angående sygemelding.

Og så skal jeg helt tilbage til rødderne. For roen bliver denne gang nødt til at være forankret i mig.
På min opslagstavle hænger et lille citat. Der står:
Ego: When all fall into place, I will find peace
Soul: When I find peace, All fall into place

Og nu skal sjælen få plads. så jeg starter med at genoptage en forlængest tilsidesat praksis: Meditation.
Jeg har tidligere mediteret meget. For cirka 15 år siden dyrkede jeg intenst yoga - 5-6 gange om ugen, og mediterede et par gange om dagen, mens jeg søgte job efter mit universitetsstudie. Jeg har aldrig været så fit og jeg har aldrig haft så meget ro.
Og der skal jeg hen. Jeg skal have balancen tilbage og ordene her inde skal hjælpe mig med at finde derhen. Så jeg starter med Meditationen.
Jeg kan godt lide guided meditation. Især når det er lang tid siden jeg har mediteret. Man skal genlærer at finde den ro.
Jeg fandt tidligere meditationer på cd, f.eks. den lille yoga nidra, som er en krops-meditation og afspænding. Jeg har lyttet til drømmerejser. For nogen år tilbage fandt jeg dog Bobby Zakariae. Og jeg er helt vild med hans stemme og roen, der gennemsyrer hans meditationer. Og jeg er mega heldig for tiden, for Bookmate er med i Bjørnens telefonabonnment, og der ligge en del af meditationerne., Det er bare skønt. Så nu er jeg startet. Med at finde ro, så alting kan falde på plads.
Mediterer du? Hvorfor og hvordan? Eller har du lyst til at starte? Fortæl mig hvad du synes!!

Kommentarer

Populære opslag