Livsstilsændring - som helt menneske

Jeg har tænkt de sidste par uger. Altså det gør jeg jo det meste af tiden, men det har strammet lidt de sidste par uger. Jeg har længe haft følelsen af at være fanget. At mit liv - og hele vores familie var i en negativ spiral, hvor det blev værre og værre - DET HELE. Vi blev ved med at være syge, jeg havde svært ved at passe mit arbejde, jeg var utilfreds både med min egen indsats og selv jobbet, jeg kom ikke ordentlig igang med det yoga der, og hvad med den kostomlægning, der var igang i oktober og november?? Altså at det sku ikke gik fremad. For lidt grin, for lidt lyst, for lidt sex, for lidt syning og alt for meget hjernedødt ikke rigtig noget: Luksusfælden og property brothers på tv, men ikke noget indhold.
Jeg ved altid når det går i den retning, for så er der ikke noegt kreativt, der bliver færdigt og skærmtiden på min mobil stiger. Jeg læser og læser og kigger med på liv, som jeg misunder. Jeg læser f.eks. med hos Neohippie og drømmer om at være gældfri og 30 og have to småbørn, jeg kan være hjemmehos i en skøn gammel ejendom på sydfyn og bo med en masse, der er lige som mig.
Jeg genser "Far, Mor og Børn" om Mikkel og Frida og Søren Ryge om et helt andet liv, som ikke er præget af at arbejde og undvære sine børn og altid have travlt med en masse bør-ting.
Jeg kigger på Marie Kondo oprydning og drømmer om et hjem, som jeg kan holde uden at det tager al min tid og energi.

Jeg drømmer om simpelt, nært liv, fyldt med mening.

Og jeg føler, at jeg bliver bremset af forestillinger om hvem der kan have sådan et liv. Jeg har en skilsmisse/husgæld - Det har Lasse også. Vi har storebørn, som ønsker sig computere, tablets og mobiltelefoner, vi ejer et hus ude på landet, hvor man ikke lige kan undvære bilen, vi har jobs og daginstitutioner og forsikringer og lån, og alt mulig pis, som gør det enkle liv svært - som føles uden for min vilje - ting jeg ikke kan kontrollere eller bestemme over. For snart lang tid siden, skrev jeg til Neohippie, at jeg misundte hendes liv, og hun skrev tilbage at selv om man ikke gik så radikalt til værks som hende, så kunne man jo godt træffe beslutninger ud fra samme værdier- så alt hvad man gjorde herfra gik i den retning.
Det har ligget i mit baghoved siden.

En skøn veninde jeg har, har på instagram prøvet at reparere bristet hjerte og selvværd gennem ord - følg lige et-digt-om-dagen, hvis du ikke allerede gør det.
Hun gør det pisse godt og det er så inspirerende at følge hendes udvikling og hvordan ordene og digtende fører hende.
Og min anden skønne veninde Karin fra coaching firmaet "The Powerfull Intent" taler om dette med at beslutte sig - at vide at det kræver arbejde at nå det man vil - men bestemme sig for at det er det værd, at begive sig ud af comfortzonen.

Så jeg har taget en bestemmelse og det er også lidt et eksperiment.
Kan man mon - som gammel cirkushund på 41 somre - nå til den tilfredshed, jeg læser om. Kan man mon ændre sig uden at få gældsanering, skifte job, tabe sig og blive hjemmegående - kan friheden findes i de rammer som er her - og hvad kræver det?
Jeg har tænkt mig at prøve forskellige tiltag. Og se hvad jeg kan gøre for at opnår mere ro, nærhed og lykke. Hvis du vil være med, så kan du jo læse med og prøve nogen ting af - måske kan vi sparrer om hvad der virker?
Jeg skriver om det for at holde mig selv fast! For at det ikke glipper igen. Jeg har så mange gange sagt at nu er det slut - men jeg ender i sofaen med alt for mange kilo go lavt selvværd og inden handlekraft - og stress der lurer lige om hjørnet. Og jeg vil ikke mere. Så nu bliver Hjernemylderbloggen min dagbog og forhåbentlig min redningsplanke.
Velkommen med ombord. Mod ro og lykke.